Om projektet Radio Fovrfeld
Jeg er sammen med en kollega - Klaus Birck fra Seminariet i Aabenraa - i færd med et udviklingsarbejde som handler om større børns IT kompetencer. Vi har en antagelse om at børn udvikler kompetencer på de interaktive medier såsom computere o.l. uden egentlig at få ”undervisning” eller systematisk instruktion. De leger og lærer af hinanden og dette sker formodentlig i det enkelte barns eget tempo.
Vi tror også at disse kompetencer mest bruges til at spille diverse computerspil, og uden at tage stilling til kvaliteten af diverse spil (det er ikke vores ærinde) så har vi også en antagelse om at disse kompetencer kunne bruges til helt andre interaktive aktiviteter, som også kunne udfordre børnenes egen fantasi, og styrke samværet mellem børnene ved at de engageres i skabende processer, hvor ”computerkompetencerne” bruges i en kreativ virksomhed, hvor børnene selv former deres egne udtryk.
Venlig hilsen Helge Leonhardt
Seminarielektor
Seminariet i Esbjerg
Se hvad Hjelmrode fritidshjem har lavet sammen med Klaus Birck