INDLEDNING

Praktikken udgør en central del af pædagoguddannelsen. De studerende opholder

sig i tre afgrænsede perioder udenfor seminariet i pædagogfagets institutioner.

Her varetages de studerendes undervisning/vejledning af repræsentanter der karakteriserer professionen.

Uddannelsen er overordnet opbygget som to forskellige læringsrum, der har hvert sit eget sigte egne læringsmål. De to læringsrum i uddannelsen, bidrager med hver sine kompetencer og er dermed begge med til at kvalificere de studerendes læring.

Praktikstederne og seminariet udgør to ligestillede samarbejdspartnere med selvstændigt ansvar for hver sin del af uddannelsen og med pligt til at samarbejde om opfyldelse af praktikkens formål.

[1]“Praktikstederne og seminariet samarbejder med henblik på at opfylde praktikkens formål og skabe sammenhæng mellem uddannelsen på praktikstedet og seminariets undervisning i alle fag/faggrupper, jf. § 4.”

Hovedansvaret for praktikken ligger hos praktikstederne og forvaltes af den praktikansvarlige/daglig leder, som uddelegerer ansvaret for den daglige undervisning/vejledning til en praktikvejleder.

Et væsentligt element i samarbejdet mellem praktikstederne og seminariet er gensidig udveksling af viden og erfaring, samt gensidig respekt for den opgave, som hver af parterne løser.

Seminariet har et praktikudvalg, hvor praktikansvarlige, undervisere og studerende diskuterer og behandler praktikproblemstillinger og praktikudvikling. Derudover planlægger og afholder udvalget møder og konferencer for praktikvejledere og praktikansvarlige.

Praktikvejlederuddannelsens formål er at kvalificere praktikvejledere. Praktikvej-lederuddannelsen er startet i august 2004.

PRAKTIKKEN SOM LÆRINGSRUM

Pædagogisk arbejde kræver involvering og engagement. Arbejdet udfoldes indenfor normal- og specialområdet. Pædagogisk arbejde er konkret, nærværende og knyttet til tid og rum i den praksis, der er grundlag for pædagogikken. Derfor ligner pædagogisk arbejde på mange måder “livet i sig selv”. Det rummer en mangfoldighed af dilemmaer og valg, som kræver en aktiv stillingtagen og indsats fra pædagogernes side her og nu.

[2]”...Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence…”

Det er således i praksis, den studerende introduceres til det pædagogiske fag og tilegner sig faglig kompetence. I praktik er det muligt for studerende at få konkrete erfaringer med den didaktiske dimension i uddannelsen, dvs. overvejelser om form, indhold, målsætning, planlægning mv.

Læring på forskellige arbejdspladser i praktikken knytter sig således til de studerendes erfaringer med konkrete handlinger. Refleksion er et nøglebegreb i relation til forståelse af den arbejdspladsbaserede viden. Vejledningen spiller en aktiv rolle, idet praktikvejlederen kan være medvirkende til at læringen kan suppleres med en teoretisk eller generel viden.

I praktikken kan sammenhængen mellem seminarieundervisning og praktik opstå ved, at de teorier de studerende arbejder med på seminariet, udgør en analyseramme for deres refleksioner over den praksis de er en del af på praktikstedet. Herved skabes der mulighed for, at de studerendes forståelse bliver udfordret. Dette sker bl.a. gennem refleksion over praksisvirkeligheden. Vejledningen i praktikken er central i forhold til læring, idet arbejdspladslæring ikke i sig selv skaber begrebslig forståelse af, hvorfor man gør som man gør.

BESTEMMELSE OG VALG AF PRAKTIKPLADSER

Det regionale praktikpladsudvalg i Ribe amt har ansvar for at skaffe de fornødne praktikpladser til de lønnede praktikker for Seminariet i Esbjerg.

Udvalget indstiller til undervisningsministeriet, hvor mange uddannelsespladser, der skal dimensioneres på Seminariet i Esbjerg.

[3] ”Stk. 1: Amtsrådet og kommunalbestyrelserne skal i samarbejde stille egnede praktikpladser til rådighed for uddannelsen i overensstemmelse med det fastsatte antal uddannelsespladser, jf. § 4, stk. 1, og med de regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 6.

Stk. 2: Statslige institutioner og private institutioner, der modtager statstilskud, er forpligtet til at stille egnede praktikpladser til rådighed for øvelsespraktikken.”

De studerende får anvist praktiksteder af seminariet. Studerende skal påregne at skulle i forskellige former for praktik, dvs. at den studerende skal kunne arbejde indenfor daginstitutions- og døgnområdet med børn, unge og voksne med fysiske eller psykiske handicaps.

Dette betyder at, de studerende må være indstillede på skiftende mødetider, og at der vil blive stillet krav til deres fysiske formåen i praktikken. Da seminariet skal benytte sig af de praktiksteder som praktikpladsudvalget har anvist, må studerende være indstillet på transporttid og transportudgifter. Øvelsespraktikken som er SU finansieret organiseres af seminariet i samarbejde med institutionerne.

[4] ”Der indgår en 12 ugers øvelsespraktikperiode i 1. studieår og to lønnede praktikperioder, hver af 6 måneders varighed, i henholdsvis det første halve år af 2. studieår og det sidste halve år af 3. studieår.”

I de lønnede praktikker er der praktikpladser svarende til antal studerende.

I øvelsespraktikken på 12 uger er der typisk flere praktiktilbud, end der er studerende. Ca. 3 uger forud for praktikken får praktikinstitutionerne besked om, hvorvidt de modtager en studerende i øvelsespraktik.

Inden øvelsespraktikken har de studerende beskæftiget sig med temaet ”Børn og unges opvækst”. Under praktikken forventes det, at den studerende fokuserer teoretisk på dette tema, samt på ”Fag og profession”, som med optakt til undervisningen på 3. semester.

Øvelsespraktikken er på Seminariet i Esbjerg placeret på 1. semester.

MÅL FOR PRAKTIKKEN

[5] ”Praktikken, jf. § 2, stk. 2, har til formål, at den studerende individuelt og i samarbejde med andre deltager i forskellige former for pædagogisk arbejde og gennem indsamling, bearbejdning og anvendelse af viden og erfaring tilegner sig forudsætninger for kvalificeret løsning af pædagogiske opgaver.”

[6] ”Praktikstedet fastlægger ved periodens begyndelse i samarbejde med seminariet og den studerende målene for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden. Målene skal ligge inden for rammerne af de regler om praktikken, der er fastsat i bekendtgørelsen og studieordningen.”

For samtlige praktikker gælder, at de studerende forventes at kunne indgå i den pædagogiske dagligdag og praksis med engagement, ansvarlighed, initiativ, nærvær og omsorg i henhold til den målsætning, der findes på den enkelte arbejdsplads. Det forventes også, at den studerende i samarbejde med praktikstedet og seminariet kan formulere individuelle mål, med udgangspunkt i de overordnede mål for de tre praktikker.

Seminariets studieordning udgør et grundlag for udarbejdelse af mål for den enkelte praktikperiode.

PROCEDURE FOR FASTLÆGGELSE AF MÅL:

Ø Den studerende forbereder og præciserer læringsforventninger til praktikken før praktikstart

Ø I praktikkens første uge diskuteres institutionens og den studerendes gensidige visioner om praktikforløbet.

Ø Målene udarbejdes i løbet af de første 14 dage (for øvelsespraktikkanter) og i løbet af de første 4 uger (for lønnede praktikkanter) og sendes til kontaktlæreren.

Ø Kontaktlærerne har efterfølgende 14 dage til at vurdere de opstillede mål i forhold til lov, bekendtgørelse og studieordning.

Ø Højst 6 uger efter praktikstart i de lønnede praktikker (4 uger i øvelsespraktik) kontakter seminariet (kontaktlæreren) praktikinstitutionen og den studerende, hvis der er uoverensstemmelser i målformuleringen.

Ø Opmærksomheden henledes på formuleringen af målene, idet de er det eneste grundlag for godkendelse af praktikken.

Bekendtgørelsen

Studieordningen – Praktikvejledningen

Institutionen og den studerendes

gensidige visioner om praktikforløbet

Institutionens mål for Den studerendes mål for

Praktikperioden praktikperioden

Fastlæggelse af de individuelle mål for praktikken

DEN STUDERENDES UDDANNELSESMÅL FOR PRAKTIKKEN

Målene udarbejdes med udgangspunkt i de studerendes formulerede forventninger og praktikstedets uddannelsesmål for den studerende i praktik. Desuden tages højde for lov og bekendtgørelse vedrørende praktik.

Gennem de tre praktikperioder skal de fastsatte mål afspejle en faglig og personlig progression. De fastsatte mål for den enkelte periode skal sikre, at den studerende får mulighed for at udvikle faglig og personlig kompetence.

[7] ”Praktikken tilrettelægges sådan, at der gennem de tre praktikperioder er en uddannelsesmæssig progression i forhold til formålet. Seminariet fastsætter regler herom i studieordningen.”

PRAKTIKPLACERING

VALG AF PRAKTIKSTED

Der er 3 begrænsninger for den studerendes praktikvalg:

Personlige relationer til praktikstedets personale eller brugere.
Den studerende kan ikke komme i praktik i en institution, hvor den pågældende arbejder/har arbejdet.
En tidligere dom for kriminalitet. (Se privat straffeattest afsnit).
En dom for seksuelle krænkelser. (Se børneattest afsnit).

Privat straffeattest

Straffeattesten fremskaffes af den studerende og medbringes ved forbesøget på institutionen. Den enkelte institution afgør, om straffeattestens indhold evt. har betydning for den studerendes placering.

Den kriminelle handling skal kunne udgøre en sandsynlig risiko for praktikstedet og dets brugere, får den tidligere dom for en betydning.

Børneattest

Fra 1. juli 2005 skal en række skoler, daginstitutioner, foreninger og centre indhente en børneattest ved ansættelser og ved modtagelse af studerende i praktik.

En børneattest indeholder domme for seksuelle krænkelser af børn. Personer med domme på børneattesten kan ikke ansættes eller komme i praktik i børnerelaterede job.

Børneattesten erstatter ikke den private straffeattest, men er et supplement til denne.

KØREPLAN

Den studerende og kontaktlærerne får af praktikkontoret udleveret en køreplan med dato og indhold over praktikkens praktiske forberedelse. Denne plan strækker sig indtil praktikken begynder.

ORIENTERINGSMØDE

Inden den studerendes praktikvalg, afholder praktikkontoret et orienteringsmøde om den kommende praktikperiode. Formålet er at skabe et overblik over den praktiske forberedelse indtil praktikstart.

PRAKTIKPLACERINGSSKEMA

Der udleveres et skema der bruges som et arbejdsgrundlag for praktikplaceringen.

STUDERENDE MED SÆRLIGE BEHOV

Skal der tages særlige hensyn til den studerendes praktikplacering og selve praktikforløbet, skal den studerende udfylde skemaet ”Studerende med særlige behov”.

Den studerende skal aftale en tid med studievejlederen for en nærmere drøftelse.

Information om praktik institutionernes formål og pædagogiske arbejde

Seminariet råder over et skriftligt materiale. Desuden kan søges på nogen af institutionernes hjemmesider.

PRAKTIKFORDELINGSMØDE

Seminariets praktikkoordinator gennemfører placeringen af de praktikpladser, der er til rådighed.

To studerende pr. stamhold samt praktikkoordinator laver en praktikfordeling ud fra de afleverede praktikplaceringsskemaer.

De valgte repræsentanter har til opgave at indsamle deres medstuderendes praktikplaceringsskemaer, samt sikre en form for indflydelse på selve praktikfordelingen.

[8] ”Institutionerne (=Seminariet i Esbjerg) fordeler de studerende mellem de anviste praktiksteder, der har pligt til at modtage dem.”

BYTTEDAG

Studerende der måtte have et behov for at bytte den tildelte praktikplads, har mulighed for at benytte sig af byttedag/byttedage, som praktikkontoret arrangerer.

[9] ”Den studerende gennemfører de tre praktikperioder på normalt tre forskellige typer af praktiksteder. Mindst én af perioderne gennemføres ved et praktiksted, hvis virksomhed retter sig mod børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller fysiske eller psykiske handicap, og mindst én periode ved et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed.”

Seminariet kan omplacere en studerende i praktik, hvis seminariet vurderer, at den studerende ikke har mulighed for at arbejde med uddannelsens opstillede mål.

Praktikskifte kan foregå i praktikperioden, såfremt Seminariet har ledige pladser og hvis mindre end halvdelen af praktikken er forløbet.

[10] ”Afbrydes en studerendes praktik i utide, foretages en praktikvurdering efter reglerne i stk. 1-5, hvis mindst halvdelen af perioden er forløbet, og praktikstedet mener, at der er tilstrækkeligt grundlag for en sådan vurdering. Er dette ikke tilfældet, må den studerende gå praktikperioden om. Den studerende kan dog genoptage praktikken, hvis mindst halvdelen af perioden er tilbage, og seminariet kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikken umiddelbart kan fortsættes.”

Uddrag af Seminariets studieordning vedrørende praktik-uddannelsen

Øvelsespraktik

Indhold:

Øvelsespraktikken omfatter

- dagligt pædagogiske arbejde som studerende i samarbejde med de ansatte på praktikstedet

- samspil med børn, unge eller voksne - praktikstedets brugergruppe

- aktiv deltagelse i praktiske og pædagogiske opgaver på praktikstedet

- engagement i diskussioner og drøftelser i personalegruppen

- medansvar for vejledningstimernes indhold.

Arbejdet med skriftlighed danner udgangspunkt for drøftelserne i vejledningstimerne og mulighed for at fastholde pædagogiske problemstillinger til videre bearbejdning i den efterfølgende teoriperiode på seminariet.

Formålet med øvelsespraktikken er, at den studerende

- får erfaringer og færdigheder ved at deltage i planlægningen og gennemførelsen af det daglige pædagogiske arbejde på praktikstedet

- arbejder skriftligt med at fastholde de indtryk og refleksioner, som praktikken giver anledning til.

Målet er, at den studerende

- skaber kontakt og relationer til børn/unge/voksne

- øver sig i at iagttage, for at opnå forståelse for andre

- erhverver sig viden om praktikstedets opgaver og metoder i det pædagogiske arbej-de

- reflekterer over egen og andres rolle i pædagogisk praksis

- indgår i samarbejdet med personalet

- får kendskab til eksterne samarbejdspartnere

- viser initiativ i forbindelse med det daglige pædagogiske arbejde.

1. lønnet praktik

Indhold:

- dagligt pædagogisk arbejde som ansat studerende på praktikstedet

- tilegnelse af viden og indsigt i praktikstedets pædagogik

- tilegnelse af viden om anvendelsen af metoder i arbejdet

- deltage i planlægning og gennemførelse af opgaver på praktikstedet

- medansvarlig for den daglige pædagogiske refleksion sammen med andre

- medansvarlig for vejledningstimernes indhold og gennemførelse.

Formålet med den 1. lønnede praktik er

- at give den studerende erfaringer med at planlægge og gennemføre pædagogisk virksomhed som medarbejder på praktikstedet

- at den studerende selv og sammen med andre reflekterer over de iagttagelser og de erfaringer, det pædagogiske arbejde giver, for her igennem at arbejde med et nuanceret og fagligt begrundet syn på sin egen rolle i arbejdet

- at den studerende i praktikkens forløb øger sin selvstændighed og sit ansvar for de pædagogiske arbejdsopgaver han/hun deltager i

- at den studerende formulerer sig skriftligt i tilknytning til praktikstedets arbejds-opgaver.

Målet er, at den studerende

- skaber kontakt og relationer til børn, unge og voksne

- systematiserer iagttagelser som grundlag for handleforslag

- viser faglig kompetence, selvstændighed og ansvar i det pædagogiske arbejde

- viser evnen til at analysere og perspektivere erfaringerne fra det pædagogiske arbejde

- opnår viden om og forståelse for samspillet og kommunikationen mennesker imel-lem

- viser færdighed i at analysere praktikstedets vilkår og blive i stand til at vurdere det i en samfundsmæssig sammenhæng

- indgår i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere.

2. lønnet praktik

Indhold:

- dagligt pædagogisk arbejde som ansat studerende på praktikstedet

- tilegnelse af viden og indsigt i praktikstedets pædagogik

- tilegnelse af viden om anvendelsen af metoder i arbejdet

- planlægningen og gennemførelse, alene og sammen med andre, af den pædago-giske virksomhed

- tage initiativ til og medansvar for pædagogiske refleksioner på praktikstedet

- være med til at opstille visioner for det pædagogiske arbejde

- være medansvarlig for vejledningstimernes indhold og herved perspektivering af pædagogens faglighed.

Formålet med den 2. lønnede praktik er

- at give den studerende erfaringer med og indsigt i praktikstedets pædagogiske arbejdsopgaver, og som medarbejder indgå i planlægningen og i ansvaret for den pædagogiske virksomhed.

- at den studerende selv og sammen med andre reflekterer over de iagttagelser og

- den erfaring det pædagogiske arbejde giver, for herigennem at arbejde med et

- nuanceret og fagligt begrundet syn på sin egen rolle i arbejdet

- at den studerende i praktikken tilegner sig et overblik over hverdagen på praktikstedet

- således at han/hun kan indgå som medarbejder med selvstændige ansvarsområder

- at den studerende formulerer sig skriftligt i tilknytning til praktikstedets arbejds-opgaver.

Målet er, at den studerende

- skaber kontakt og relationer til børn, unge og voksne

- systematiserer iagttagelser som grundlag for egen pædagogisk praksis

- viser faglig kompetence, selvstændighed og ansvar i det pædagogiske arbejde

- viser evnen til at analysere og perspektivere erfaringerne fra det pædagogiske

arbejde

- afprøver og analyserer egne kommunikative kompetencer

- medvirker til at forandre og udvikle pædagogisk praksis

- formidler eget pædagogisk arbejde internt og eksternt og begrunder det ud fra egen

faglighed

- viser færdighed i at analysere praktikstedets vilkår og vurdere det i en

samfundsmæssig sammenhæng

- varetager samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, selvstændigt eller i

samarbejde med andre

FORBESØG

Når praktikken er fordelt og institutionerne har fået besked, må de studerende kontakte institutionen. Kontakten skal være etableret senest 14 dage efter institutionerne har modtaget brev. Formålet er, at udveksle faglige og personlige informationer. Målet for den studerendes vedkommende er, at kunne danne sig et indtryk af institutionen som grundlag for udarbejdelse af forventninger til egen læring i praktikken. For praktikinstitutionens vedkommende er målet at få et indtryk af hvilken studerende de i den kommende periode skal samarbejde med.

Det er vores erfaring, at den første kontakt har stor betydning for, hvordan samarbejdet mellem den studerende og praktikstedet kommer til at forløbe.

De overvejelser man bl.a kan gøre sig i forbindelse med denne første samtale og selve starten på praktikken kan tage udgangspunkt i følgende dagsorden:

1. Velkomst og præsentation af mødedeltagerne.

2. Præsentation af praktiksted og rundvisning

3. Praktikken generelt:

§ Information om praktikstedets organisering af vejledning

§ Hvad er institutionen særligt optaget af lige nu?

§ Er der særlige projekter eller lignende, der vil præge praktikperioden?

§ Den studerendes særlige interesser

§ Gennemgang af uddannelsesaftale, praktiske forhold omkring løn mv. i forbindelse med de lønnede praktikker.

4. Velkomst og præsentation af mødedeltagerne.

Der skal udarbejdes et ansættelsesbrev ved lønnet praktik med bankkonto nr og evt. vedlægges skattekort. Yderlig oplysninger om mødetid, arbejdstilrettelæggelse, tavshedspligt, straffe- og børneattest, ønsker om ferie- og omsorgsdage samt hvordan syge- og rask melding foregår.

TIMETAL

[11] ”Den studerendes pligtige timetal på praktikstedet er i øvelsespraktikperioden gennemsnitlig 30 timer om ugen i 11 uger og i hver af de lønnede praktikperioder gennemsnitlig 32,5 timer om ugen i 24 uger, jf. stk. 7.”

VEJLEDNING

[12] ”Praktikstedets ledelse har ansvaret for, at den studerende under praktikken får vejledning i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt i henhold til stk. 5.”

Det er vigtigt for den studerende, at vedkommende særligt i starten af praktikken er på arbejde på samme tid som praktikvejlederen. Det opleves ofte som forvirrende, hvis praktikvejlederen har ferie eller er på kursus i praktikkens første uge(r). Det er selvfølgelig ikke altid, den form for sammenfald kan undgås, men for alle parter er det oftest den bedste løsning, hvis der i vidt omfang arbejdes efter samme mødeplan i praktikkens start.

Vejledningen skal rette sig mod den studerendes praksis, refleksion og læring på praktikstedet, og målene for praktikken skal være et styrende og et gennemgående tema for vejledningen. Det er i denne form for vejledningssamtale, at de studerende skal reflektere over de oplevelser som de får i praktikken.

Vejlederen skal således generelt kunne vejlede den studerende i forhold til pædagogisk praksis og specielt i forhold til de fælles udarbejdet uddannelsesmål.

Det forventes, at vejledningen tilbydes kontinuerligt gennem hele praktikperioden, og at der gennemsnitligt afsættes i tid 1-2 timers vejledning pr. uge.

I henhold til bekendtgørelsen er vejledningstiden inkluderet i det pligtige timetal, den studerende skal have pr. uge. Det er ikke angivet hvor meget vejledning dette indebærer, men seminariet forventer, at praktikstedets ledelse tilrettelægger vejledningen således, at den er tidsfastsat, så både studerende og vejleder kan forberede sig.

Såfremt et praktiksted er betænkelig ved at godkende en studerendes praktik, er det praktikstedets opgave at dokumentere, at den studerende har fået vejledning i forhold til de problemstillinger, som praktikstedet rejser.

Det anbefales at logbogen benyttes til fælles dokumentation og refleksion.

At være praktikvejleder opleves af mange som et interessant og inspirerende arbejde. Det er samtidig et stort ansvar og kan både være svært og krævende, hvis ikke praktikken forløber planmæssigt. Det er derfor vigtigt man som praktikvejleder bliver ”klædt på til opgaven” af såvel praktikansvarlig og ansatte, men også af seminariet i form af mulighed for fælles drøftelse og udbud af praktikvejlederuddannelsen.

Praktikinstitutionen som uddannelsesinstitution

De nye lovgivningsmæssige forventninger til seminariet og praktikinstitutionerne er fulgt op med den ny praktikvejlederuddannelse [13], der skal kvalificerer praktikinstitutionerne og deres vejledere i forhold til at uddanne studerende i praktik.

I bekendtgørelse om uddannelse af praktikvejledere til pædagoguddannelsen fremgår det, at praktikkens mål skal faciliteres af vejledere. Uddannelsen er ny og de første vejledere er uddannet. Målet er at kvalificere vejledernes kvalifikationer i forhold til at tilrettelægge praktik som et uddannelseselement, der skal begrundes pædagogisk og didaktisk

Den faglige og personlige læring knyttes mere direkte til den pædagogiske arbejdsplads.

PRAKTIKMØDET

[14] ”Senest når 2/3 af praktikperioden er forløbet, afholder praktikstedet et møde med seminariet og den studerende. På mødet tilkendegiver praktikstedet, om den studerende kan forventes at nå de fastsatte mål. Er der tvivl herom, drøftes det, hvordan målene vil kunne nås.”

Af praktiske årsager tilbyder seminariet at angive tidspunktet for 2/3 – dels samtalen, som finder sted på institutionen. Den studerende har i samarbejde med praktikvejlederen ansvaret for udarbejdelse af dagsorden.

Målet med samtalen er, at praktikstedet skal tilkendegive, om den studerende kan forventes at nå de fastsatte mål. Målene er det præcise omdrejningspunkt, og formuleringerne skal konkret forholde sig til disse. Det er institutionen der tager beslutningsreferatet fra 2/3 – delssamtalen.

Såfremt institutionen udtrykker tvivl om, hvorvidt den studerende kan forventes at nå de fastsatte mål, drøftes det, hvordan målene vil kunne nås. Herefter udarbejdes der en handleplan, med angivelse af, hvad den studerende skal udvikle og forbedre, og som den studerende skal arbejde videre med i den kommende periode.

TEORIINDKALD

[15]” I praktikperioderne indkalder seminariet de studerende til undervisning med det formål at supplere uddannelsen på praktikstedet. I øvelsespraktikperioden er der for alle studerende een uges indkald. I hver af de lønnede praktikperioder, er der to ugers indkald. Indkaldene kan fordeles over den enkelte praktikperiode.”

Seminariet planlægger teoriindkald som ugeforløb. Undervisningen varetages af kontaktlæreren og andre undervisere fra seminariet.

Praktikstederne modtager skriftligt besked om teoriindkaldsugerne.

VURDERING

Ved praktikkens afslutning giver praktikstedet en skriftlig begrundet vurdering af praktikken. Konklusionen tager udgangspunkt i den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til de fastlagte mål.

Denne konklusion underskrives af såvel praktikvejleder som institutionens leder. Ved vurderingen anvendes betegnelsen: ”godkendt” eller ”betænkelig” jf. §15 stk. 2 og 3 (bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger, nr. 930 af 08/12/1997). Konklusionsskemaet kan findes på seminariets hjemmeside.

Konklusionen ønskes udarbejdet inden den studerende afslutter praktikperioden, og sendes til seminariet senest henholdsvis den 31. januar og 31. juli.

Såfremt praktikken vurderes ”betænkelig” SKAL seminariet have praktikkonklusionen 2 uger forud for praktikkens ophør, idet der skal indkaldes til en praktikvurderingssamtale.

I denne situation forventes det, at der har været kontinuering kontakt med seminariet.

[16] ”Stk. 1. Ved afslutningen af hver praktikperiode giver praktikstedet i en skriftlig begrundet udtalelse til seminariet en bedømmelse af den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til de fastlagte mål.”

”Stk. 2. Finder praktikstedet, at den studerende har nået målene, skal det af udtalelsens konklusion fremgå, at den studerendes praktik bedømmes til Godkendt.”

”Stk. 3. Er praktikstedet derimod betænkelig ved at godkende den studerendes praktik, skal dette fremgå af udtalelsens konklusion. Seminariet indkalder i så fald snarest efter, at udtalelsen er modtaget, til en praktikvurderingssamtale, jf. stk. 4. Samtidig giver seminariet den studerende en kopi af praktikstedets udtalelse. Den studerende skal have mulighed for at kommentere denne skriftligt inden samtalen.”

”Stk. 4. I vurderingssamtalen deltager den studerende og de af praktikstedets og seminariets medarbejdere, der har medvirket ved den studerendes praktik. Samtalen har til formål at afklare, om den studerende har nået målene. Ved samtalens slutning konkluderer praktikstedets og seminariets medarbejdere, om den studerendes praktik bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt.”

”Stk. 5. Kan der ikke ved samtalen opnås enighed om bedømmelsen, træffer rektor afgørelse på grundlag af skriftlige udtalelser fra de medarbejdere, der har deltaget i samtalen. Den studerende skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne skriftligt, inden rektor træffer sin afgørelse.”

”Stk. 6. En studerende, hvis praktik bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om een gang.”

”Stk. 7. Afbrydes en studerendes praktik i utide, foretages en praktikvurdering efter reglerne i stk. 1 - 5, hvis mindst halvdelen af perioden er forløbet, og praktikstedet mener, at der er tilstrækkeligt grundlag for en sådan vurdering. Er dette ikke tilfældet, må den studerende gå praktikperioden om. Den studerende kan dog genoptage praktikken, hvis mindst halvdelen af perioden er tilbage, og seminariet kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikken umiddelbart kan fortsætte.”

PRAKTIKOPSAMLING

I praktikken arbejder den studerende skriftligt med de problemstillinger, der er aktuelle.

Efter øvelsespraktikken danner skriftligheden baggrund for arbejdet med tema 3 i studieordningen. Her er målet at belyse væsentlige problemstillinger i pædagogisk arbejde ud fra pædagogiske, psykologiske og social- og sundhedsfaglige synsvinkler.

De studerende i lønnede praktikker vil kunne inddrage erfaringer og iagttagelser fra praktikken i deres videre studieforløb.

FUNKTIONER OG ROLLER

Uddannelsen til pædagog finder sted i et samarbejde mellem studerende, praktiksted og seminarium.

Som grundlag for et optimalt uddannelsesudbytte for den studerende og et godt samarbejde mellem de tre parter, er det relevant at afklare fordelingen af roller og ansvar.

På Seminariet i Esbjerg vil vi fremhæve følgende punkter:

Praktikkontoret:

• Sikre at alle studerende får en praktikplads

• Orienterer og informerer de studerende og praktikinstitutionerne om praktikkens overordne mål og den praksis, der er gældende på seminariet i Esbjerg

• Samarbejder med Seminariets praktikudvalg om praktikproblematikker

• Samarbejder med Amtets praktikplads om praktikstederne og antallet af pladser

• Udsender besked til praktikinstitutionerne om hvem og hvornår de modtager studerende

• Samarbejder med kontaktlæreren vedr. praktikker, der har et utraditionelt forløb

• Orienterer studievejlederen om praktikker , der volder den studerende personlige og studiemæssige vanskeligheder

• Praktikkontoret kan hjælpe studerende og praktikinstitutioner med at få etableret kontakt til kontaktlærerne

Studievejlederkontoret drøfter studiemæssige – og personlige problemer:

• Ved placering i praktik

• Orlov

• Ophør i praktikken

• Ikke godkendelse af praktikken

Kontaktlæreren:

• Deltager i den praktikforberedende undervisning og teoriindkald

• Er den studerendes og institutionens kontakt til seminariet under

• praktikken

• Deltager i praktikmødet og drøfter den studerendes læring i praktikken

• i relation til de fastsatte mål

• Stiller sig til rådighed som samarbejdspartner for praktikvejlederen

• Vejleder den studerende i praktikspørgsmål

• Er medansvarlig for, at det faglige niveau er i overensstemmelse

• med studieordningen mål

• Repræsenterer seminariet ved praktikvurderingen “Betænkelig”

Den praktikansvarlige:

• Har det overordnede ansvar for praktikken

• Sikrer, at målene for den studerendes praktik bliver fastsat

• Støtter såvel studerende som vejleder under praktikforløbet

• Sørger for, at der er en kvalificeret praktikvejleder til den studerende

• Sikrer, at der er ressourcer og tid til vejledning, herunder refleksion

• Sørger for, at hele det pædagogiske personale er til rådighed i

• uddannelsesmæssig henseende for den studerende

• Sikrer, at der udarbejdes en uddannelsesplan for den studerende under

hensyn til praktikkens læringsaspekt

• Er garant for, at den studerende, ved praktikkens afslutning, bliver bedømt

• i forhold til de fastsatte mål for den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af praktikperioden.

• Sikre et åbent og fordomsfrit forbesøg

Den studerende:

• Er velforberedt til praktikperioden

• Har besøgt institutionen forud for praktikkens start

• Har gjort sig overvejelser over praktikforløbet

• Viser interesse for institutionstypen

• Har ved praktikstart formuleret sine forventninger

• Gør sig bekendt med de organisations- og overenskomstmæssige forhold, som er knyttet til praktikken

Praktikvejlederen:

• Er fagligt kvalificeret

• Er i stand til at formidle såvel sin praktiske som sin teoretiske viden

• Er villig til at påtage sig uddannelsesopgaven

• Forholder sig til stadighed til egen praksis

• Skaber læringsrum for den studerende

• Støtter, udfordrer og stiller krav til den studerende

• Sikrer, at den studerende får en god og grundig indføring i praktikstedets kultur, pædagogiske teori og praksis.

• Sørger for, at den studerende bliver evalueret og vejledt i hele praktikforløbet

• Sikrer, at den studerende bliver bedømt i forhold til de fastsatte mål

• Samarbejder med kontaktlæreren om praktikforløbet

• Sikre en positiv og velforberedt modtagelse af den studerende.

UDDANNELSESNIVEAUET SOM PROFESSIONSBACHELOR SOM PÆDAGOG

Pædagoguddannelsen skal være praksisnær, professionsrettet og erhvervsrettet samt kendetegnet ved at kombinere teori og praktik i et sammenhængende uddannelsesforløb.

En væsentlig udfordring til uddannelsestænkningen er at teori og praktik skal designes i et sammenhængende uddannelsesforløb og ikke i adskilte fragmenterede praksisser.

Forventninger til de praktiske kvalifikationer er ligesom de teoretiske, at de skal tilegnes på et højt niveau.

[17]I kapitel 1 § 2 står der …” Uddannelsen skal være praksisnær, professionsrettet og erhvervsrettet samt kendetegnet ved at kombinere teori og praktik i et sammenhængende uddannelsesforløb.”

I lovgivningen er det yderligere præciseret, at det ikke forventes at de nyuddannede skal i lære ved deres erhvervsansættelser, men at de skal have erobret grundlaget for udøvelse af deres erhvervsfunktion i uddannelsesforløbet. Praktikkens læringsudbytte tillægges derfor en afgørende betydning for erhvervsfunktionen.

[18]I § 3 står der ”Uddannelserne skal desuden give de studerende inden for de enkelte uddannelsesområder teoretiske og praktiske kvalifikationer på et højt fagligt niveau og grundlag for umiddelbar udøvelse af en erhvervsfunktion”

[19]I kapitel 2 § 7 stk.2 står der:

”Uddannelsen skal give de studerende teoretisk indsigt i fag og fagområder og indsigt i, hvordan professionerne og erhvervene anvender teori og metode i praksis. Med baggrund heri skal de studerende på en selvstændig måde kunne beskrive, formulere, analysere og bearbejde problemstillinger med henblik på at udføre erhvervsfunktioner inden for det offentlige og private arbejdsmarked”

BEKENDTGØRELSE OM UDDANNELSE AF

PÆDAGOGER

Gældende BEK nr 930 af 08/12/1997. Bekendtgjort i Lovtidende A. Senere ændringer og relaterede forskrifter.

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om samfundets sundhedspolitiske indsats og om sundhedssektorens opbygning og funktion,

b) indsigt i sammenhænge mellem livsvilkår og sundhed og sygdom og

c) forudsætninger for og færdigheder i at vurdere børns, unges og voksnes sundhedstilstand og udvikling for at kunne udføre sundhedsfremmende og forebyggende arbejde i forbindelse med pædagogisk arbejde og

d) grundlæggende forudsætninger for at handle rigtigt i tilfælde af akut sygdom eller ulykke.

5) Aktivitets- og kulturfag (dansk, musik, bevægelsesfag, værkstedsfag, drama og naturfag)

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om de af fagenes grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der er af betydning for pædagogisk arbejde,

b) indsigt i kulturelle livs- og udtryksformer og i menneskets samspil med naturen,

c) evne til at skabe glæde ved oplevelser med naturen og med musik, fortælling og andre kunstneriske og håndværksmæssige udtryksformer,

d) sans for værdier og kvalitet,

e) forudsætninger for at vurdere og udvælge musikalsk, litterært og andet fagligt stof, der egner sig til pædagogisk arbejde,

f) færdighed i at gennemføre aktiviteter således, at børns sproglige udvikling styrkes og

g) forudsætninger for og færdigheder i at tilrettelægge og udføre skabende og færdighedsudviklende aktiviteter inden for fagene i forbindelse med pædagogisk arbejde.

6) Kommunikation, organisation og ledelse

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om kommunikation, organisation og ledelse i forbindelse med pædagogisk arbejde,

b) indsigt i rammer og roller i forbindelse med samarbejde og ledelse,

c) forudsætninger for og færdigheder i at analysere, vurdere og deltage i arbejdspladsens udvikling og

d) mundtlige og skriftlige færdigheder i at udtrykke sig nuanceret, præcist og forståeligt.

Kapitel 3

Deltagelse, bedømmelse og bevis

§ 10. Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af seminariet efter denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Rektor kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fritage en studerende, der har gennemført 1. studieår, for mødepligt til undervisning på seminariet.

Stk. 3. Seminariet skal orientere de studerende om mødepligten.

§ 11. Rektor kan pålægge en studerende at gå et uddannelsesår om helt eller delvis, hvis den studerende ikke har opfyldt sine forpligtelser efter § 10 trods skriftlig påmindelse herom eller i øvrigt har været ude af stand til at deltage i undervisningen.

Stk. 2. Rektor kan beslutte, at en studerende skal bortvises fra seminariet, hvis den studerende

1) gentagne gange eller gennem længere tid har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 10 trods skriftlig påmindelse og skriftlig advarsel,

2) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller seminariets medarbejdere,

3) i øvrigt har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på seminariet, eller

4) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør udsendes i praktik. § 12. De kvalifikationer, den studerende har tilegnet sig ved uddannelsen, bedømmes ved

1) praktikvurdering, jf. § 15

2) standpunktsbedømmelse, jf. § 17

3) eksterne prøver, jf. § 14, § 16 og § 18

Stk. 2. Formålet med praktikvurderingen er at bedømme, om den studerende har nået de uddannelsesmæssige mål, som er fastlagt for perioden, jf. § 7, stk. 5.

Stk. 3. Praktikvurderingen foretages af de(n) af praktikstedets medarbejdere, der har vejledt den studerende, jf. dog § 15, stk. 3 - 5.

Stk. 4. Formålet med standpunktsbedømmelse og prøver er at bedømme, om og - ved prøver efter § 16 og 18 - i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat i denne bekendtgørelse, i studieordningen m.v.

Stk. 5. Bedømmelse af den studerendes standpunkt foretages af den studerendes lærer(e).

Stk. 6. Prøver efter § 14, § 16 og § 18 bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet efter reglerne i bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

§ 13. Ved standpunktsbedømmelse og praktikvurdering benyttes som konklusion betegnelserne Godkendt eller Ikke godkendt. Ved prøver efter § 14 benyttes betegnelserne Bestået eller Ikke bestået.

Stk. 2. Ved prøver efter § 16 og § 18 gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Stk. 3. En prøve er bestået, når den studerende har opnået karakteren 6 eller derover. Beståede prøver kan ikke tages om.

Stk. 4. Der kan kun udstedes afgangsbevis, hvis alle de prøver, der er nævnt i § 16 og § 18, er bestået, jf. dog §§ 28 og 29.

§ 14. Ved afslutningen af 1. studieår afholder seminariet en ekstern prøve, der skal give de studerende mulighed for at vise, om de har nået de mål, der er fastsat for 1. studieår, jf. § 3.

Stk. 2. For studerende, der er begyndt på uddannelsen pr. 1. september, skal resultatet af prøven være meddelt den studerende inden 1. juli. Hvis prøven ikke bestås, kan den studerende gå til omprøve. Resultatet af omprøven skal være meddelt den studerende inden udgangen af august.

Stk. 3. For studerende, der er begyndt på uddannelsen pr. 1. februar, skal resultatet af prøven være meddelt den studerende inden 1. februar. Hvis prøven ikke bestås, kan den studerende gå til omprøve. Resultatet af omprøven skal være meddelt den studerende inden 1. april.

Stk. 4. Studerende, der ikke består den omprøve, der er nævnt i stk. 2 og 3, eller som vælger ikke at gå op til denne, har adgang til ny prøve inden 12 måneder efter den første prøve, jf. stk. 6. Tidspunktet for prøven fastsættes af seminariet.

Stk. 5. Rektor kan tillade, at den studerende forud for omprøve efter stk. 4 går 1. studieår om i et omfang, der aftales med den studerende.

Stk. 6. Ingen studerende kan gå til 1. års prøve mere end tre gange. Rektor kan dog tillade et fjerde forsøg, hvis ganske særlige forhold taler for det.

Stk. 7. Studerende, der ikke har bestået 1. års prøven senest 12 måneder efter afslutningen af 1. studieår, kan ikke fortsætte uddannelsen. Rektor kan fravige denne frist, hvis ganske særlige forhold taler for det.

§ 15. Ved afslutningen af hver praktikperiode giver praktikstedet i en skriftlig begrundet udtalelse til seminariet en bedømmelse af den studerendes uddannelsesmæssige udbytte af perioden i forhold til de fastlagte mål.

Stk. 2. Finder praktikstedet, at den studerende har nået målene, skal det af udtalelsens konklusion fremgå, at den studerendes praktik bedømmes til Godkendt.

Stk. 3. Er praktikstedet derimod betænkelig ved at godkende den studerendes praktik, skal dette fremgå af udtalelsens konklusion. Seminariet indkalder i så fald snarest efter, at udtalelsen er modtaget, til en praktikvurderingssamtale, jf. stk. 4. Samtidig giver seminariet den studerende en kopi af praktikstedets udtalelse. Den studerende skal have mulighed for at kommentere denne skriftligt inden samtalen.

Stk. 4. I vurderingssamtalen deltager den studerende og de af praktikstedets og seminariets medarbejdere, der har medvirket ved den studerendes praktik. Samtalen har til formål at afklare, om den studerende har nået målene. Ved samtalens slutning konkluderer praktikstedets og seminariets medarbejdere, om den studerendes praktik bedømmes til Godkendt eller Ikke godkendt.

Stk. 5. Kan der ikke ved samtalen opnås enighed om bedømmelsen, træffer rektor afgørelse på grundlag af skriftlige udtalelser fra de medarbejdere, der har deltaget i samtalen. Den studerende skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne skriftligt, inden rektor træffer sin afgørelse.

Stk. 6. En studerende, hvis praktik bedømmes til Ikke godkendt, kan ikke fortsætte på uddannelsens næste trin, men har ret til at gå perioden om een gang.

Stk. 7. Afbrydes en studerendes praktik i utide, foretages en praktikvurdering efter reglerne i stk. 1 - 5, hvis mindst halvdelen af perioden er forløbet, og praktikstedet mener, at der er

tilstrækkeligt grundlag for en sådan vurdering. Er dette ikke tilfældet, må den studerende gå praktikperioden om. Den studerende kan dog genoptage praktikken, hvis mindst halvdelen af perioden er tilbage, og seminariet kan anvise et andet praktiksted, hvor praktikken umiddelbart kan fortsættes.

§ 16. Specialet bedømmes ved en ekstern prøve efter specialets afslutning.

§ 17 . Inden de afsluttende prøver, jf. § 18, foretages en bedømmelse af den studerendes standpunkt i de fag, hvori den pågældende ikke aflægger prøve efter § 18. Standpunktsbedømmelsen kan ske på grundlag af interne prøver m.v. og foretages i øvrigt efter regler fastsat i seminariets studieordning.

Stk. 2. Det er en betingelse for at kunne gå til prøve efter § 18, at den studerende har opnået bedømmelsen Godkendt i de fag, hvori der gives standpunktsbedømmelse, jf. stk. 1.

Stk. 3. Studerende, der opnår standpunktsbedømmelsen Ikke godkendt i et eller flere fag, kan indstille sig til standpunktsbedømmelse i faget eller fagene på fornyet grundlag. Rektor afgør efter samråd med den studerende, hvordan et nyt grundlag for bedømmelsen tilvejebringes.

Stk. 4. Ingen studerende kan indstille sig til standpunktsbedømmelse efter stk. 3 mere end to gange. Rektor kan dog tillade en studerende at indstille sig for tredje gang, hvis særlige forhold taler for det.

§ 18. Uddannelsen afsluttes for den enkelte studerende med tre eksterne prøver, der kan være mundtlige, skriftlige eller praktiske. Mindst een af prøverne skal dog være en individuel skriftlig prøve.

Stk. 2. Prøverne efter stk. 1 tilrettelægges for den enkelte studerende sådan, at mindst tre af de fire faggrupper, der er nævnt i § 4, indgår hver med mindst eet fag i en eller flere af prøverne. Ved det enkelte seminarium skal over en årrække alle uddannelsens fag gøres til genstand for prøve.

Stk. 3. Prøverne afholdes i 4. studieår på datoer fastlagt af det enkelte seminarium.

§ 19. Ved prøverne efter § 14, § 16 og § 18 skal prøveformerne tilgodese uddannelsens formål og sikre, at der foretages en individuel bedømmelse af den studerende. Prøverne kan tilrettelægges som gruppeprøver for indtil 4 studerende, jf. dog § 18, stk. 1, 2. pkt.

§ 20. For studerende, der ikke har kunnet deltage i en prøve på grund af graviditet eller sygdom, dokumenteret ved lægeattest, holdes der sygeprøve i de(t) fag, hvori prøve skulle være aflagt.

Stk. 2. Studerende, der ikke består en prøve efter § 16 eller § 18, kan gå til omprøve i specialet eller i de(t) fag, hvori de ikke er bestået, jf. § 23.

Stk. 3. Syge- og omprøve afholdes i samme prøvetermin eller i umiddelbar forlængelse heraf.

§ 21. Det påhviler seminariet at orientere de studerende om

• 1) de generelle eksamensregler,

• 2) forholdsregler i forbindelse med sygdom,

• 3) særlige eksamensregler ved den enkelte prøve,

• 4) følgerne af ikke at overholde reglerne om eksamen og

• 5) mulighederne for at klage over eksamen.

Stk. 2. Senest ved meddelelsen af tidspunktet for prøvens afholdelse tilkendegiver seminariet, hvilke hjælpemidler den studerende forudsættes at have til rådighed samt eventuelle begrænsninger for, hvilke hjælpemidler der må medbringes.

§ 22. Seminariet kan for hver enkelt prøve fastsætte en frist, inden for hvilken afmelding skal finde sted. Såfremt afmelding ikke foreligger, betragtes prøven som påbegyndt. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom eller graviditet, jf. § 20, stk. 1.

Stk. 2. Rektor kan dispensere fra fristen i stk. 1, hvis særlige forhold taler for det.

§ 23. Ingen studerende kan aflægge den samme prøve mere end tre gange.

Stk. 2. Rektor kan dog tillade en studerende, at aflægge prøve for fjerde gang, hvis ganske særlige forhold taler for det.

§ 24. Om eksamenssproget, om meddelelse af prøveresultat, om mangler ved prøven, om studerendes uregelmæssige adfærd ved prøven, om klage over eksamen og om ejendomsretten til de resultater eller produkter, der fremkommer i forbindelse med en prøve, gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

§ 25. Mundtlige prøver efter §§ 14, 16 og 18 er offentlige med de begrænsninger, der fastsættes af seminariet.

Stk. 2. Lyd- og billedoptagelser under en prøve er ikke tilladt, medmindre de indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af seminariet.

§ 26. Seminariet udsteder bevis til studerende, der har gennemført uddannelsen.

Stk. 2. Beviset skal indeholde oplysninger om tidspunktet for uddannelsens afslutning, uddannelsens faglige sammensætning, typer af praktiksteder, specialeemne, standpunktsbedømmelser, og de karakterer, den studerende har opnået ved de prøver, der er nævnt i § 16 og § 18. Beviset skal endvidere oplyse om eventuelle fritagelser efter

§§ 28 og 29, herunder om eventuelt meritoverførte prøver. Beviset skal endelig oplyse om uddannelsens betegnelse på dansk og oversat til engelsk.

Stk. 3. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, kan efter anmodning få udleveret en attestation for de dele af uddannelsen, de har gennemført, og det tidsrum, hvori de har studeret ved seminariet.

Stk. 4. Seminariet opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i mindst 20 år efter uddannelsens afslutning. Oplysninger om, hvem der har gennemført uddannelsen, opbevares i mindst 50 år.

Kapitel 4

Andre regler om uddannelsen

§ 27. De nærmere regler om uddannelsen fastsættes i en studieordning, der godkendes af seminariets bestyrelse efter forslag fra rektor.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

1) De enkelte uddannelseselementers mål, indhold og omfang, herunder mål for de enkelte fag i faggruppen aktivitets- og kulturfag.

2) Undervisningsformer, herunder studierejse og andre særlige studieaktiviteter.

3) 1. studieårs tilrettelæggelse.

4) Praktik, herunder placering af 1. års øvelsespraktik.

5) Speciale.

6) Mødepligt.

7) Studievejledning og faglig vejledning.

8) Standpunktsbedømmelse.

9) Prøver, herunder om

a) prøveterminer

b) prøvekrav

c) prøvers gennemførelse, herunder om syge- og omprøver

d) prøveformer, herunder om gruppestørrelse ved gruppeprøver.

I.10) Merit og fritagelse for undervisningen på andet grundlag

Stk. 3. Regler efter stk. 2, nr. 1, 2 og 3, udformes således, at undervisningens form og indhold kan tilrettelægges af de enkelte undervisningsenheders lærere og studerende i fællesskab.

Stk. 4. Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet.

Stk. 5. Inden en studieordning eller væsentlige ændringer af studieordningen fastsættes, indhenter seminariet en udtalelse fra censorformandskabet.

Stk. 6. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 7. Ved nye studieordninger og ved væsentlige ændringer af studieordninger fastsættes overgangsregler.

Stk. 8. Studieordningen og ændringer af denne sendes til censorformandskabet og Undervisningsministeriet til orientering.

§ 28. Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det godtgøres, at den studerende gennem uddannelse eller beskæftigelse har opnået tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 2. Der kan i studieordningen fastsættes regler om, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution træder i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Uddannelseselementet anses for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse.

§ 29. Rektor kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen i fuldt omfang.

§ 30. Undervisningsministeriet kan efter høring i Seminarierådet tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når ganske særlige forhold taler for det.

Kapitel 5

Pædagoguddannelse tilrettelagt som åben uddannelse for studerende

med forudgående særlig erhvervserfaring

§ 31. Et pædagogseminarium kan som åben uddannelse og efter reglerne i dette kapitel

udbyde en særligt tilrettelagt deltidsuddannelse af pædagoger.

Stk. 2. Optagelse til uddannelsen efter stk. 1 er betinget af, at ansøgeren ud over at opfylde de almindelige adgangskrav til uddannelsen har erfaring fra pædagogisk eller tilsvarende arbejde i et omfang, der svarer til normalt mindst 5 års fuldtidsbeskæftigelse.

Stk. 3. Rektor afgør, om adgangskravene i stk. 2 er opfyldt for den enkelte ansøger.

§ 32. Om uddannelsens formål og struktur, indhold og tilrettelæggelse, om deltagelse, bedømmelse og bevis og om studieordning m.v. gælder reglerne i kapitel 1 - 4 med følgende afvigelser:

1) Uddannelsens længde, jf. § 2, stk. 3, fastsættes af rektor for den enkelte studerende inden for en ramme på 29 måneder og på baggrund af den studerendes uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninge

Uddannelsen består af en 1. del på højst 1 år og en 2. del på højst 1 år og 5 måneder. Uddannelsen kan tilrettelægges på deltid eller heltid, for den enkelte studerende dog med højst 12 måneder på heltid.

2) Uddannelsen omfatter ikke den lønnede praktik, der er nævnt i § 2, stk. 2. Øvelsespraktikperioden ligger i uddannelsens 1. del.

3) Reglen om undervisningsåret i § 2, stk. 4, gælder ikke.

4) Reglen i § 5, stk. 1, nr. 1, om undervisningens tilrettelæggelse i 1. studieår gælder ikke.

5) Det speciale, der er nævnt i § 6, afsluttes i uddannelsens 2. del.

6) Om øvelsespraktikken gælder i stedet for reglen i § 7, stk. 2, at studerende, hvis erfaringer overvejende hidrører fra pædagogisk arbejde med børn, unge eller voksne i sociale vanskeligheder eller med fysiske eller psykiske handicap, gennemfører praktikken ved et praktiksted, der retter sig mod børn, unge eller voksne i almindelighed, og omvendt.

7) Den mulighed for fritagelse for mødepligt, der er nævnt i § 10, stk. 2, omfatter uddannelsens 2. del.

8) I stedet for omgang efter § 11, stk. 1, kan rektor pålægge en studerende at færdiggøre uddannelsen på anden måde.

9) Den prøve, der er nævnt i § 14, stk. 1, afholdes ved afslutningen af 1. del, og resultatet skal være meddelt den studerende senest 6 uger, før undervisningen på 2. del begynder.

10) Den frist, der er nævnt i § 14, stk. 7, udløber 12 måneder efter afslutningen af 1. del.

11) Prøver efter § 18 afholdes i uddannelsens 2. del.

12) Kravet i § 27, stk. 2, nr. 3, om fastsættelse af regler om 1. års tilrettelæggelse gælder ikke.

§ 33. Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Kapitel 6

Klage

§ 34. Klage over seminariets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til seminariet. Seminariets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1998.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 457 af 15. juni 1992 om uddannelse af pædagoger ophæves.

Undervisningsministeriet, den 8. december 1997

Ole Vig Jensen / Per Mollerup

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelse
af pædagoger

§ 1

I bekendtgørelse nr. 930 af 8. december 1997 om uddannelse af pædagoger foretages følgende ændringer:

1. Indledningen affattes således:

»I medfør af § 2, stk. 6 og 7, § 3, § 24, stk. 2, og § 25, stk. 2, i lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 980 af 1. november 2000, § 4, stk. 2, og § 7 i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, og § 2, stk. 10, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000, fastsættes:«.

2. I § 1, nr. 4, tilføjes efter »forsøgs- og udviklingsarbejde,«: »samt for at følge, anvende og deltage i forskningsarbejde inden for det pædagogiske område,«.

3. I § 1 indsættes som nr. 6:

»6) at den studerende kan erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse.«.

4. § 2 affattes således:

»§ 2. Uddannelsen varer 3½ år, svarende til 210 point i European Credit Transfer System (ECTS-point), jf. stk. 2, § 4, stk. 1, og § 6, stk. 1, og tilrettelægges over 41 måneder.

Stk. 2. Der indgår en 12 ugers øvelsespraktikperiode i 1. studieår, svarende til 14 ECTS-point, og to lønnede praktikperioder hver af 6 måneders varighed, svarende til 30 ECTS-point, i henholdsvis det første halve år af 2. studieår og det sidste halve år af 3. studieår.

Stk. 3. Uddannelsens længde angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point.

Stk. 4. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli eller fra 1. februar til 31. januar. Undervisningen på 1. studieår begynder 1. september eller 1. februar.

Stk. 5. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som pædagog. Betegnelsen på engelsk er Bachelor in Social Education.«.

5. § 4 affattes således:

»§ 4. Uddannelsen indeholder nedenstående faggrupper og fag og tilrettelægges sådan, at den studerendes arbejdsindsats i forbindelse med seminariets undervisning normalt fordeler sig på fagene/faggrupperne i de angivne procentuelle forhold:

1)	pædagogisk-psykologiske fag med 30%, svarende til 37 ECTS-point, heraf
	a)	pædagogik	70%
	b)	psykologi	30%
2)	social- og sundhedsfag med 20%, svarende til 25 ECTS-point, heraf
	a)	socialfag	55%
	b)	sundhedsfag	45%
3)	aktivitets- og kulturfag med 40%, svarende til 50 ECTS-point, heraf
	a)	dansk	15%
	b)	musik	15%
	c)	bevægelsesfag	10%
	d)	værkstedsfag	20%
	e)	drama	10%
	f)	naturfag	10%
	g)	efter nærmere bestemmelse i studieordningen	20%
4)		kommunikation, organisation og ledelse med 10%, svarende til 12 ECTS-point.

Stk. 2. Nationale og internationale forskningsresultater fra det pædagogfaglige område og andre fagområder, der er relevante for professionen, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.«.

4. I § 5, stk. 1, nr. 2, ændres »specialet« til: »bachelorprojektet«

7. I § 5, stk. 2, indsættes som 3. pkt.

»IT indgår i undervisningen som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling.«

8. § 6 affattes således:

»§ 6. Uddannelsen omfatter arbejde med et bachelorprojekt. Arbejdet tilrettelægges sådan, at det svarer til en 10 ugers arbejdsperiode for den studerende, svarende til 12 ECTS-point. Bachelorprojektet afsluttes i 3. eller 4. studieår.

Stk. 2. Målet med bachelorprojektet er, at den studerende tilegner sig

1) særlig indsigt i et afgrænset centralt område eller problem af både teoretisk og praktisk karakter inden for det pædagogiske felt,

2) færdighed i at indsamle, bearbejde og anvende relevant information og

3) færdighed i at formidle egne fagligt begrundede opfattelser.

Stk. 3. Studerende kan arbejde med bachelorprojektet individuelt eller i grupper.

Stk. 4. Emnet for et bachelorprojekt skal være godkendt af seminariet, og den studerende vejledes i forbindelse med arbejdet.

Stk. 5. Bachelorprojektet skal indeholde en skriftlig del og i øvrigt udformes således, at det kan bedømmes ved en prøve, jf. § 16.«.

9. I § 7, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Praktikken tilrettelægges sådan, at der gennem de tre praktikperioder er en uddannelsesmæssig progression i forhold til formålet. Seminariet fastsætter regler herom i studieordningen.«.

10. I § 7, stk. 3, tilføjes efter »opfylde praktikkens formål«: », sikre en uddannelsesmæssig progression«.

11. § 9, nr. 5, affattes således:

»5) Dansk

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om og indsigt i de af fagets grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der er af betydning for pædagogisk arbejde,

b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende, formidle og vurdere kulturprodukter inden for børne- og ungdomslitteratur og produkter inden forbilled- og multimedier samt indsigt i disses placering i en historisk, kulturel og æstetisk sammenhæng,

c) færdigheder i at anvende billedmediernes udtryksformer samt mundtlige og skriftlige udtryksformer med henblik på at medvirke i udviklingen af børn, unge og voksnes udtryksmuligheder og

d) viden om forskellige gruppers kulturelle udtryksformer samt indsigt og færdigheder i kulturformidlende og kulturskabende opgaver i pædagogisk arbejde.«.

12. I § 9 indsættes efter nr. 5 som nye numre:

»6) Musik

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om og indsigt i de af musikkens grundlæggende begreber, arbejdsområder og metoder, der har betydning for pædagogisk arbejde,

b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere musikalske aktiviteter med forskellige målgrupper,

c) elementære færdigheder og kunnen inden for forskellige musikalske discipliner, herunder oplevelse og erkendelse af musik som en personlig ressource og

d) indsigt i musikalske aktiviteters betydning for menneskelig udvikling, erkendelse og fællesskab samt dets betydning for det pædagogiske arbejde.

7) Bevægelsesfag

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om og indsigt i bevægelsesfagets grundbegreber samt erkendelse af bevægelsesaktiviteternes betydning for menneskers generelle udvikling,

b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udføre, anvende og vurdere bevægelsesfaglige aktiviteter med forskellige målgrupper, herunder evne til

at fungere inspirerende og motiverende for børn, unge og voksnes aktive deltagelse ud fra deres egne forudsætninger,

c) færdigheder i at udføre bevægelsesfaglige øvelser, kendskab til egen krop samt færdigheder i at vurdere bevægelsers kvalitet og

b) indsigt i at kunne anvende kropsligt-æstetiske læreprocesser i en p

c) ædagogisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng.

8) Værkstedsfag

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om og indsigt i grundlæggende begreber og metoder inden for de kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsområder, der er af betydning for pædagogisk arbejde,

b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, udvælge, anvende og vurdere værkstedsaktiviteter med henblik på forskellige målgrupper,

c) færdigheder og kunnen inden for kunstneriske, håndværksmæssige og billedfaglige udtryksformer, herunder indsigt i fremmede kulturers billedmæssige udtryksformer samt sans for æstetik, værdier og kvalitet og

d) forudsætninger for og færdigheder i at udføre skabende og færdighedsudviklende værkstedsaktiviteter i forbindelse med pædagogisk arbejde.

9) Drama

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om og indsigt i dramafaglige grundelementer samt forståelse for originalitet og kunstnerisk kvalitet,

b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere drama- og teateraktiviteter med forskellige målgrupper samt udvikle et stimulerende miljø, der fremmer motivation for at arbejde med drama,

c) oplevelse, erkendelse og viden om dramafagets betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling og

d) kendskab til teater og drama i et pædagogisk, kulturpolitisk og samfundsmæssigt helhedsperspektiv.

10) Naturfag

Målet er, at den studerende tilegner sig

a) viden om og indsigt i den levende natur og det omgivende miljø, herunder de processer, der indgår i samspillet mellem menneske og natur,

b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere natur-, frilufts- og miljøpædagogiske aktiviteter med forskellige målgrupper samt udvikle et stimulerende miljø, der fremmer glæde ved og fortrolighed med naturen,

c) bevidsthed om naturens og miljøets betydning for menneskets livsvilkår og udvikling og

d) færdigheder i at anvende naturfaglige og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i en pædagogisk sammenhæng.«.

Nr. 6 bliver herefter nr. 11.

13. § 16 affattes således:

»§ 16. Bachelorprojektet bedømmes ved en individuel mundtlig prøve, hvor karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af projektet, jf. § 6, stk. 5, og den studerendes mundtlige præstation ved prøven.«.

14. I § 18, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis afslutningen af bachelorprojektet placeres i 4. studieår, kan den ene af prøverne efter stk. 1 placeres i 3. studieår.«.

15. I § 19 tilføjes efter »jf. dog«: »§ 16 og«.

16. I § 20, stk. 2, ændres »specialet« til: »bachelorprojektet«.

17. I § 26, stk. 2, ændres »specialemne« til: »emne for bachelorprojekt«.

18. § 27, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om:

Centrale kundskabs- og færdighedsområder inden for de enkelte fag, jf. § 4, samt mål, indhold og omfang af fordybelsesperioder ud over bachelorprojektet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2. Omfanget af studieelementer, hvis omfang besluttes lokalt, angives i ECTS-point.

2) Undervisningsformer, herunder IT samt studierejse og andre særlige studieaktiviteter.

3) 1. studieårs tilrettelæggelse.

4) Praktik, herunder placering af 1. års øvelsespraktik og den uddannelsesmæssige progression gennem de tre praktikperioder.

5) Bachelorprojekt.

6) Mødepligt.

7) Studievejledning og faglig vejledning.

8) Standpunktsbedømmelse.

9) Prøver, herunder om

a) prøveterminer,

b) prøvekrav,

c) prøvers gennemførelse, herunder om syge- og omprøver og

d) prøveformer, herunder om gruppestørrelse ved gruppeprøver.

10) Merit og fritagelse for undervisningen på andet grundlag.«.

19. I § 32, nr. 5, ændres »speciale« til: »bachelorprojekt«.

20. I § 33 tilføjes efter »åben uddannelse«: »for undervisning efter dette kapitel«.

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2001.

Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt pædagoguddannelsen før 1. september 2001, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Institutionen fastsætter i studieordningen overgangsregler for studerende, som efter de hidtidig gældende regler højst har gennemført 1. studieår, og for studerende, der læser efter kapitel 5, højst har gennemført 1. del, og som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 23. juli 2001P.M.V.

Bo Kjems
Fg. styrelseschef

Bekendtgørelse om uddannelsen

til professionsbachelor

I medfør af § 7, stk. 3, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser fastsættes:

Kapitel 1

Område

§ 1. En uddannelse til professionsbachelor er en mellemlang videregående uddannelse, hvor undervisningens vidensgrundlag er karakteriseret ved professionsbasering, udviklingsbasering og forskningstilknytning, jf. § 5, nr. 9 og nr. 10, samt § 6, stk. 1.

§ 2. Formålet med uddannelsen er, at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og fungere selvstændigt inden for det eller de professionsområder, som uddannelsen retter sig mod, og erhverver sig forudsætninger for videreuddannelse, jf. § 3, stk. 2, i lov om mellemlange videregående uddannelser.

Kapitel 2

Uddannelsesinstitutioner

§ 3. I henhold til § 6, stk. 1, i lov om mellemlange videregående uddannelser godkender undervisningsministeren, hvilke uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de enkelte uddannelser.

Kapitel 3

Titel

§ 4. En uddannelse til professionsbachelor giver ret til titlen Professionsbachelor i med efterfølgende angivelse af professionens betegnelse. På engelsk betegnes uddannelsen Bachelor of ....efterfulgt af professionens betegnelse oversat til engelsk.

Kapitel 4

Kriterier

§ 5. En uddannelse til professionsbachelor vil typisk være kendetegnet ved følgende kriterier:

1) Identitet og målsætning. Uddannelsen kombinerer teoretiske og praktiske elementer med et professionsorienteret sigte. Uddannelsen indeholder både centrale og fundamentale dele/fag, der udgør uddannelsens identitet

2) (kernefaglighed), og andre fagområder, der i højere grad kan betragtes som tilvalg eller specialiseringer.

2) Adgang. Uddannelsen giver adgang for studerende efter reglerne for den enkelte uddannelse i bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved videregående uddannelser (adgangsbekendtgørelsen).

3) Længde. Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der har et omfang svarende til mellem 3 (180 ECTS-point) og 4 årsværk (240 ECTS-point), inklusive praktikken, som svarer til mindst 30 ECTS-point. Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

4) Struktur og tilrettelæggelse. Uddannelsen omfatter både teori og praktik i en kombination, således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen, og således at centrale tendenser i professionen er indeholdt i uddannelsens kundskabsgrundlag. Uddannelsen tilrettelægges med stadig stigende krav i forløbet til de studerendes viden, færdigheder samt selvstændighed.

5) Praktik. Uddannelsens praktik har en central betydning for den samlede uddannelses professionsrettede og praksisnære karakter. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende.

6) Bachelorprojekt. Uddannelsen indeholder et bachelorprojekt, der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således, at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem, der er centralt i forhold til professionen. Bachelorprojektet bedømmes ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel.

7) Undervisningsformer. Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. IT indgår i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som informationsformidling.

8) Lærerkvalifikationer. Lærerkorpset ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence.

9) Professions- og udviklingsbasering. I undervisningen inddrages erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionsfaget samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde.

10) Forskningstilknytning. I undervisningen inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder, der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden.

Stk. 2. Den enkelte uddannelsesbekendtgørelse fastlægger det samlede sæt af kompetencer, som den studerende skal erhverve, og i tilknytning hertil, hvad formålet med uddannelsen er, og hvordan dette formål nås. I øvrigt kan der i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse fastsættes nærmere regler om de i stk. 1 nævnte kriterier.

Kapitel 5

Procedurer

§ 6. Undervisningsministeriet træffer beslutning om, hvorvidt en mellemlang videregående uddannelse opfylder kriterierne for en uddannelse til professionsbachelor, jf. § 5. I vurderingen lægges vægt på dokumenteret forskningstilknytning. Forskningstilknytning indebærer et samarbejde med relevante forsknings- og udviklingsmiljøer ved universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner med henblik på at skabe, anvende og formidle ny viden inden for de fagområder, hvor institutionen udbyder uddannelse.

Stk. 2. Ved oprettelse af en ny mellemlang videregående uddannelse træffes beslutningen i stk. 1 samtidig med godkendelsen af den nye uddannelse og på baggrund af en ansøgning fra en enkelt institution eller flere institutioner, som ønsker at udbyde den pågældende uddannelse, eller på ministeriets foranledning. En godkendelse vil omfatte den eller de institutioner, der udbyder uddannelsen.

Stk. 3. Ved eksisterende mellemlange videregående uddannelser træffes beslutningen i stk. 1 efter en konkret vurdering på baggrund af en ansøgning fra de institutioner, der udbyder den pågældende uddannelse, eller på ministeriets foranledning. Hvis en mellemlang videregående uddannelse udbydes af flere institutioner, foretages en samlet vurdering af uddannelsen. En godkendelse vil omfatte samtlige institutioner, der på godkendelsestidspunktet udbyder uddannelsen.

Stk. 4. Hvis en godkendt institution ikke fortsat opfylder de i medfør af § 6, stk. 1, fastsatte betingelser for uddannelsens godkendelse til professionsbachelor, kan der stilles krav til institutionen om konkrete foranstaltninger, der skal bringe uddannelsen op på professionsbachelorniveau inden for en given tidsramme. Hvis institutionen ikke følger påbudet, kan institutionens godkendelse til at udbyde uddannelsen tilbagekaldes, jf. § 6, stk. 4, i lov om mellemlange videregående uddannelser.

Kapitel 6

Eksamen m.v.

§ 7. For eksamen i bachelorprojektet, jf. § 5, stk. 1, nr. 6, gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Kapitel 7

Andre regler

§ 8. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses og den enkelte uddannelsesbekendtgørelses rammer i studieordningen nærmere regler for:

1) Mål, indhold og tidsmæssigt omfang opgjort i ECTS-point af de enkelte centrale fag og andre fagområder, herunder tilvalg eller specialiseringer.

2) Mål, indhold og omfang opgjort i ECTS-point af praktikken.

3) Undervisnings-, arbejds- og prøveformer, herunder inddragelse af IT.

4) Bachelorprojektet og omfang heraf opgjort i ECTS-point.

5) Merit.

6) Internationalisering.

§ 9. Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Ministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

§ 10. Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen. Institutionen videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Institutionen giver klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Kapitel 8

Ikrafttræden og overgangsregler

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2001.

Stk. 2. Retten til at benævne sig professionsbachelor gælder for dimittender, der er optaget på en uddannelse efter det tidspunkt, hvor den godkendes til professionsbachelor, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. Studerende, der er påbegyndt en mellemlang videregående uddannelse, før den er godkendt til professionsbachelor, har ret til at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i de hidtil gældende bekendtgørelser om de enkelte uddannelser.

Stk. 4. Institutionen fastsætter efter ministeriets godkendelse i studieordningen overgangsregler for de studerende, der i medfør af stk. 3 har ret til at færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler i bekendtgørelserne om de enkelte uddannelser, men som ønsker at færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 19. februar 2001

Margrethe Vestager

Bekendtgørelse om uddannelse af praktikvejledere

til pædagoguddannelsen

I medfør af § 6, stk. 1, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 308 af 13. maj 2002, og § 2, stk. 9, og § 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 311 af 13. maj 2002, fastsættes:

Kapitel 1

Uddannelsens formål m.v.

§ 1. Uddannelsens formål er, at den studerende udvikler kompetence til at vejlede pædagogstuderende i praktik og til at bedømme deres uddannelsesmæssige udbytte af praktikken.

§ 2. Uddannelsen udbydes af institutioner, der er godkendt hertil af Undervisnings-ministeriet, efter bestemmelserne i lov om åben uddannelse.

§ 3. Adgangskravet til uddannelsen er:

1) Fast ansættelse som pædagog på et arbejdssted, der i henhold til lov om uddannelse af pædagoger kan fungere som praktiksted.

2) Mindst 2 års praktisk pædagogerfaring.

Stk. 2. Optagelse på uddannelsen forudsætter godkendelse fra den ansættende myndighed.

Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen bestemmer, hvor mange studerende den vil optage, medmindre Undervisningsministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastsætter kvalifikationskriterierne for udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Uddannelsesinstitutionen må dog ikke anvende lodtrækning eller alder som udvælgelseskriterium. Kriterierne skal offentliggøres.

§ 4. Uddannelsen har et samlet omfang svarende til 1/6 studenterårsværk, svarende til 10 ECTS-point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen.

Stk. 2. Uddannelsen er en deltidsuddannelse, der tilrettelægges under hensyntagen til, at de studerende er i beskæftigelse. Dog skal uddannelsen færdiggøres inden for 2 år.

Stk. 3. Uddannelsen kan træde i stedet for et af de valgfrie moduler i en pædagogisk diplomuddannelse, jf. reglerne herom.

Kapitel 2

Uddannelsens indhold

§ 5. I uddannelsen indgår følgende studieområder:

1) Tilrettelæggelse af praktik som uddannelseselement i pædagoguddannelsen herunder pædagogiske og didaktiske forhold.

2) Pædagogisk arbejde som profession.

3) Iagttagelse og vurdering af læreprocesser.

4) Vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes eventuelle egen praksis som praktikvejleder.

Stk. 2. Nationale og internationale forskningsresultater, der er relevante for det pædagogiske område, integreres i størst muligt omfang i undervisningen.

Kapitel 3

Bedømmelse

§ 6. Uddannelsen afsluttes med en intern skriftlig prøve i form af en projektrapport.

Stk. 2. Rapporten skal indeholde en beskrivelse, analyse og vurdering af praktikvejlederopgaver i forhold til pædagogstuderende i praktik, og den skal på eksemplarisk vis inddrage uddannelsens studieområder efter nærmere regler fastsat i studieordningen, jf. § 8, stk. 2, nr. 2.

Stk. 3. Rapporten bedømmes af en eller flere af institutionens lærere og en eller flere censorer, der er udpeget af rektor blandt lærerne på uddannelsesinstitutionen eller en anden uddannelsesinstitution, der udbyder pædagoguddannelsen.

Stk. 4. Der gives bedømmelsen Bestået/Ikke bestået.

Stk. 5. Ud over prøven i stk. 1 kan der i studieordningen, jf. § 8, stk. 2, nr. 3, fastsættes regler om yderligere interne prøver.

Stk. 6. Den studerende kan højst indstille sig til hver prøve 3 gange.

Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse.

§ 7. For eksamen, herunder klage over eksamen, gælder i øvrigt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Stk. 2. Censorformanden for de pædagogiske diplomuddannelser varetager ved nedsættelse af ankenævn for eksamensklager censorformandens opgaver.

Kapitel 4

Andre regler

§ 8. De institutioner, der udbyder denne uddannelse, udarbejder i fællesskab inden for bekendtgørelsens rammer de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2. Studieordningen skal indeholde regler om

1) indholdet af og undervisningen i de enkelte studieområder, jf. § 5,

2) udformningen af projektrapporten, jf. § 6, stk. 2, og

3) eventuelle interne prøver, jf. § 6, stk. 5.

Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen.

Stk. 4. Ændringer i studieordningen sker i samarbejde mellem de udbydende institutioner.

§ 9. Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.

§ 10. Undervisningsministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 11. Klager over uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet, jf. dog § 7, stk. 1. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Kommentarerne medsendes til ministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.Kapitel 5 Ikrafttrædelse

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2003.

Undervisningsministeriet, den 4. november 2002

P.M.V.
Uffe Toudal Pedersen
Styrelseschef

Praktikvejledningen er anderledes udformet end tidligere. Vi modtager gerne forslag til forbedringer af denne folder.

Forslagene afleveres til praktiksekretær Betina Bang

[1] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger § 7, stk. 3

[2] Bekendtgørelse 113 om uddannelsen af professionsbachelor § 5, stk. 5

[3] Bekendtgørelse 980 af lov om uddannelse af pædagoger § 15

[4] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger § 2, stk 2

[5] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger § 7, stk. 1

[6] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger § 7, stk. 5

[7] Bekendtgørelse 706 om ændring af bekendtgørelse om uddannelse af pædagoger ...§ 7 stk. 1.

[8] Bekendtgørelse 980 af lov om uddannelse af pædagoger § 20

[9] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger § 7, stk. 2

[10] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger § 15, stk. 7

[11] Bekendtgørelse 930 uddannelse af pædagoger, § 7, stk. 4

[12] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger, § 7, stk. 6

[13] Bekendtgørelse om uddannelse af praktikvejledere til pædagoguddannelsen

[14] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger, § 7, stk. 6

[15] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger, § 7, stk. 7

[16] Bekendtgørelse 930 om uddannelse af pædagoger § 15

[17] lov om mellemlange videregående uddannelser, lov nr. 481 af 31/05/2000

[18] lov om mellemlange videregående uddannelser, lov nr. 481 af 31/05/2000

[19] lov om mellemlange videregående uddannelser, lov nr. 481 af 31/05/2000