Forestilling – Dukketeater og musik

Opgaven vi blev stillet gik ud på vi skulle planlægge og gennemføre en forestilling som vi skulle vise for en børnehave. Vi valgte at lave et dukketeater, med i vores overvejelser havde vi, at improvisation var en del af opgaven. Temaet i stykket, blev vi enige om, skulle være mobning. Da det var fastlagt fandt vi nogle egnede børnesange vi kunne koble på forestillingen. Vi øvede stykket og musikken (vi skulle hver især spille på et eller flere instrumenter), og fik skabt et produkt vi kunne være bekendte med. Det hele resulterede i en forestilling, som alt i alt gik okay. Børnene havde ikke den interesse eller indlevelse som vi havde håbet på og vel egentlig også regnet med. Ikke desto mindre fik de en oplevelse og et bræk i den normale hverdag.

For at kunne vurdere opgaven er vi nødt til at se på vores CKF’ere.

a) Leg, kultur, æstetik og kunst.

b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv.

c) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt.

d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter.

e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker.

Til a kan man sige, at vi forsøgte at fremføre en forestilling, hvorvidt vores forestilling kan kobles ind under kultur eller kunst er nok svært at sige, men vi har i hvert fald forsøgt at være med til at skabe grobund for en god og sund legekultur hvor alle kan lege med alle. Til b kan man sige at vi har inddraget alle elementer, men for mig er det uklart hvordan vi har brugt de i pædagogisk perspektiv. Til c kan man sige at vi udtrykte os gennem musikken og gennem vores respektive hånddukker. Til d kan man sige at vi nok ikke har stimuleret børnene på nogen måde. De kiggede tværtimod temmelig forbavsede på os under hele forestillingen. Til e vi fik alle sammen prøvet mindst et instrument og vi skulle alle sammen benytte os af en hånddukke.

En samlet evaluering ville være at det har været en udfordrende proces, hvor ikke nåede frem til det vi havde håbet på. Vi så jo helst børnene havde vist stor interesse, men børnene var mildest talt ikke modtagelige overfor vores produkt. I forhold til processen mener jeg også, at vi var alt for statiske og havde nærmest lagt os fast på replikker, i stedet for som vi først aftalte at forsøge at improvisere os frem til et produkt. Musikken blev noget rod under forestillingen fordi opsætningen ikke var okay, og lokalet ikke egnede sig til musik.