Spontansang

Musik har altid været en vigtig del af vores samfund, mange mennesker bruger musikken som et tilflugtssted fra den virkelige verden. Når vi f.eks. er glade eller kede af det finder vi i musikken et trygt sted at lande. Det er med til, at påvirke vores humør i dagligdagen og musikken er ofte forbundet med vores følelser. Der findes mange forskellige former for sang. Det påbegynder allerede i foster tilstanden, da det kan høre de indre lyde i form af rumlen, lymfebevægelser og hjerterytmen som en slags galop. Fosteret kan dog også høre ydre lyde og genkender ofte stemmer samt sang, når de kommer til verden.

Hvad er Spontansang

Spontansang kan være forskellig ud fra hvilken situation man befinder sig i. Det kan være en pludselig udbrud i sang i form af, en historie et barn selv digter, eller en sang de tidligere er blevet præsenteret for, og forsøger at genskabe. Børn bruger spontansang til at udtrykke sig og det er ikke lige kønt hver gang i andres ører. De anvender sang før tale. De kan ofte bryde ud i råb og skrål, hvor man synes, at det er noget støj. men det er vigtigt, at man som pædagog og forældre ikke afbryder børn, da spontansang for dem, ofte er et udtryk  for  deres humør og følelser, som de måske ikke ville have udtrykt via tale. Spontansang er for børn en æstetisk læreproces, hvor de lærer gennem udtryk. Vi præsenterer hele tiden børn for musik og sang gennem vores arbejde. Dette giver os et fingerpeg om at spontansang er, en udtryksform med mange facetter og typer.

Vigtigheden i spontansang

Spontansang er et led i børns udvikling. Det er en måde hvorpå de selv kan gribe hånd om deres sprog og udtrykke sig, som de selv vil gennem sang. Det er derfor utroligt vigtigt at vi fastholder sang og musik, som en del af det pædagogiske arbejde. Spontansang er et godt redskab til børns sproglige udvikling. De frigør deres tanker og følelser og udforsker sproget via sang, rim og remser. Det kan ofte være sætninger, som kun giver mening for det enkelte individ. Men vi ser det som et meget vigtigt led for deres videre udvikling.

Teori og oprindelse

Allerede i 1930 fik man kendskab til spontansang og det blev set på som et fænomen. Fænomenet kunne give indsigt i forholdet mellem børn og musik. Det blev dengang gjort til en del af den musikpædagogiske dagsorden. De færdigheder børnene udviste igennem spontansang, blev anvendt til nye arbejdsmetoder indenfor pædagogikken. I årene 1929-31 blev der skrevet en række artikler af Astrid Gøssel, hvor hun underbygger vores forståelse for børns spontane sang indenfor rytmiske musikpædagogik helt frem til i dag[1]. Hun siger ”Barnets skabende kræfter, som har udspring i Barnets Natur”. Det belyser Gøssels forestilling om barnet som værende et naturligt væsen. Udviklingspotentialet er iboende og tankegangen er, at dette udfoldes gennem modning, under forudsætning af, at barnets omgivelser ikke destruerer disse.[2] På daværende tidspunkt var der meget fokus på børns udtryk via deres tegninger, men Gøssel ville meget gerne sætte det nye fænomen spontansang op i samme betydnings grad for børns udvikling som tegninger af børn var i den daværende pædagogik. Igennem teorier omkring børns musikalske udfoldelser forsøgte man, at opnå synlighed herpå. Gøssel påpeger at børn rummer musikalske evner der gør et hvert barn til en født komponist, hvor improvisation og det spontane udøves.

1.      Praktisk fortælling

For at komme med et eksempel med spontansang fra egen erfaring kan vi relatere til en situation, hvor to børn sidder på en gynge sammen. Man kan fornemme at de er glade og rigtig hygger sig sammen. Pludselig begynder den ene at opdigte en sang, der er bygget på en kendt melodi fra en børnesang. Det andet barn hopper hurtigt med på ideen og sammen får de lavet en sang der omhandler deres gyngetur, og om hvor højt de kan gynge op i himlen. Det var fascinerende at opservere og det er altid en oplevelse at få indblik i børns verden,  hvad de kan få ud af deres egen fantasi. For dem er der ingen grænser. Det var en rigtig god oplevelse sammen med børnene.

2.      Praktisk fortælling

Vi skulle en dag på udflugt med børnene, som gjorde at vi skulle med en bybussen. Børnene er i godt humør, og et enkelt barn begynder nærmest at skråle sangen om, hjulene på bussen drejer rundt, rundt, rundt.,.. og der går ikke mange sekunder før, at alle børn skråler og der bliver en utrolig masse larm i bussen. Her bliver man nød til at bryde ind og stoppe deres spontansang for at tage hensyn til de andre mennesker i bussen. Dette er et eksempel på at man i visse situationer er nød til at afbryde børnene i deres sang på trods af udviklingen.

Vi synes at det har været vigtigt i forbindelse med denne opgave, at komme omkring fagets ckf´er, da det er nogle vigtige aspekter for vores uddannelse. Vi har valgt at sætte fokus på punkt d) i de centrale kundskaber og færdighedsområder, som lyder udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter. Da det udtrykker en stor del af det, som spontansang egentligt står for. Det er et punkt vi bliver nød til at forholde os til, som pædagoger og arbejde ud fra.

Vi kan hermed konkludere at spontansangs betydning er blevet mere relevant i forhold til barnets udvikling gennem tiden og det kan vi ikke se bort fra i forhold til praksis. Vi anvender det mere i dag, på baggrund af vores viden og forståelse omkring børn generelt og børn og sang. Vi ser med andre øjne på musikken i dag, børn får i højere grad i dag lov til, at udforske deres musikalske kundskaber. I dag opfatter vi musikere som kunstnere, da det er set på som et kreativ egenskab at kunne udtrykke sig gennem musikken.

Tilbage i tiden kunne musikken godt blive lidt undertrykt, især hos børnene i form af deres spontansang. Da man ikke havde forståelse for begrebet. Man havde den opfattelse at barnet skulle ses men ikke høres i visse miljøer. Vi forstår nu vigtigheden i, at børn også skal høres og udvikle sig gennem musik, sang og leg. Det er derfor en rigtig god ide, at lade barnet udfolde sig via sang og ikke bremse det i dets færd.

Spontansang i børnehaven på Jagtvænget

Børnene i børnehaven er meget glade for at synge, mange af dem virkede utrolig udadvendte og ikke bange for at stille sig op foran de andre og synge. De var rigtige gode  til at huske svære tekster i forhold til deres unge alder. De kunne eksempelvis alle vers i Det er er et yndigt land. Med megen øvelse i børnehaven i fællesskab med pædagogerne bliver børnene automatisk også mere tilskyndet til at kunne udtrkke sig og udbryde i spontansang eksempelvis på legepladsen eller hjemme I deres eget hjem. Vi opfangede enkelte episoder omkring spontan sang, men da vi endelig ville optage dem, var de pludselige meget stille, utroligt som tingene kan drille, men som nævnt tidligere er spontansang jo ikke noget man skal opfordre børnene til, nej det skal helst komme frit fra leveren.

 

.

 



[1]                            Spontansang-legekulturens lydspor af Kaare w Nielsen.

[2]                            Spontansang-legekulturens lydspor af Kaare w Nielsen.