Spontansang er som navnet antyder sang der opstår spontant (hos børn). Det er et sundt tegn på et barn trives og gerne vil kommunikere med den verden der omgiver barnet. Spontansang er nemlig et forsøg på at udtrykke sig og udvikle et sprog som ikke nødvendigvis hænger sammen med talesproget. Barnet er naturligvis begrænset af det ikke har indgående kendskab til hverken melodier og tekster, men det er på ingen måde en hindring ift. spontansangen. For at barnet skal have gavn af denne proces er det vigtigt, at omgivelserne stimulerer barnet og på ingen måde forsøge at blande sig i hvordan barnet synger.

”Det er en sprogform, som kan vare ved, hvis den trives i et miljø, hvor voksne lægger mærke til den, leger med og udvikler den, men også i miljøer hvor voksne giver børnene plads til at have deres musik uden indblanding.” (Erik Lyhne & Michael Madsen – Sådan synger børn i Danmark)

Artiklen fortsætter således.

”Børn synger lige fra fødslen. De synger før de kan tale, og en vigtig del af børns måde at lære sproget på er via et sangligt, musisk og kropsligt ind- og udtryk. Kan man kalde det, som et barn på 3 måneder laver, for en sang? Det vil vi ikke tage stilling til, men det er i hvert fald et udtryk for leg med lydelementer, når det lille barn udforsker tonerne. Det kan være med sig selv, hvor det afprøver grænserne for stemmehøjde og stemmedybde og når det leger med glidetoner for at forme og danne sproglige lyde. Det kan være en smagen på den fysiske fornemmelse selve lydfrembringelsen giver. At mærke lyden, at mærke ændringer i lydens fysiske fornemmelse ved toneskift og at mærke svingningspunktet kropsligt ændres ved høje og dybe toners resonans.
Det kan også være, når den voksne og barnet leger med lyden i fællesskab. I vekselsangen eller veksellegen med lyd skabes fundamentet for, at barnet netop lærer og tilegner sig den sprogtone, sprogmelodi eller dialekt, som forældrene har. I denne vekselleg formidles og videregives de musikalske traditioner man har. Oplever det lille barn at være omgivet af musik og en leg med toner, er det noget der forankrer sig i barnet og bliver fastholdt som et udtryk, der udvikles i barndommen. Møder barnet aldrig et musisk svar på den musik det udtrykker, så visner denne del af barnets udtryk lige så stille.” (Erik Lyhne & Michael Madsen – Sådan synger børn i Danmark)