Spontansang:

Efter at have haft om projektet spontansang og arbejdet med børnene fra Jagtvængets børnehave, har jeg nu lært mere om hvad spontansang er.

Spontansang kan være når tekst og lyd pludselig opstår. Dette sker ofte ved mindre børn når de leger gynger, løber osv. men også ved voksne mennesker, eksempelvis når man står i badet og tager sig selv i at synge, hvem har ikke prøvet det. Spontansang ved børn sker ofte når de leger, men på mange forskellige måde. Måske den lille pige der sidder i dukkekrogen og leger med dukker og pludselig bryder ud i en stille sang. Men det kan også være den lille dreng der er i fuld gang med at lege en vild leg med dinoer, og i og med legen er vild vil han måske bryde ud i noget der for os vil lyde som skrig og råb. Men det er vigtigt man som voksen ikke bare beder ham holde mund, for selvom det for os kan lyde som skråler det måske i virkeligheden en sang han synger. Stopper man ham i denne sang kan det resultere i han senere hen ikke gider synge med hvis der skal synges sange. Så det er vigtigt man giver plads til børnenes spontansang, da det kan have betydning for deres relation til sang senere hen.

Det overstående kan jeg nikke genkende til fra min praktik i en børnehave. Der var der rigtig meget spontansang, dog var ikke noget jeg lagde mærke til den gang, men eftersom vi nu har arbejdet med spontansang og jeg tænker tilbage kan jeg godt se det. Det var specielt på legepladsen spontansang opstod, når børnene legede fangeleg, kørte på cykler eller lignende.

Spontan sang oplevede jeg også da vi var ude i Jagtvængets børnehave i forbindelse med vores projekt om sang/spontansang. På et tidspunkt gik jeg rundt og observerede børnene og der sad en pige og legede, mens hun inddrog legen i en sang. Jeg skyndte mig at hente min telefon for at kunne optage hendes spontansang, men da jeg kom tilbage sang hun ikke mere. Men kunne jeg så ikke bare prøve at få hende til at synge igen? Jo det kunne jeg godt men for mig er spontan sang noget der opstår pludselig fra det blå. Med det mener jeg, at begynder man først at opmuntre et barn til at synge så er det ikke længere spontan sang. Dette er der dog delte meninger om for i bogen ”Musik og pædagogik” står der ”Det er meget vigtig at give børnene plads, tid og ro til spontansangen, og hele tiden selv lægge op til den: på cykel- eller bilture, om aftenen på sengekanten ved at synge om alt, hvad der er sket i løbet af dagen på én lang melodi”, hvorimod der i Kaare W. Nielsens artikel om spontan sang står at man skal lade barnet synge af sig selv og ikke lægge op til noget. Så det er forskelligt hvordan man opfatter spontansang, men ser man på hvad ordet spontant betyder, står der at: ” En spontan handling er en umiddelbar handling, der mere beror på følelser og fornemmelser end på velovervejet fornuft. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den spontane handling er uhensigtsmæssig…” så når jeg læser dette mener jeg at spontansang er som der står skrevet i Kaare W. Nielsens.

"For visse børn kommer sang før tale. I en børneflok på 5 med lille aldersspredning, iagttog forældrene, at barn nr. 4 sang, før det talte. Alle tanker, ideer, vanskelige situationer og oplevelser blev tacklet gennem sang. Spontansang var særlig udtalt hos dette barn, måske fordi der var fire andre talende børn omkring, og barnet derfor søgte at kommunikere gennem sit helt eget "sprog” Derudover tror jeg også det er fordi jo flere ældre søskende et barn har, jo flere er der barnet kan lytte og lære af. Jeg er selv af en børneflok på 5, og jeg fik en lillebror som 13'årig, og det er tydeligt at se på ham, at han har 4 ældre søskende, for mange ting lærte han noget før end vi andre gjorde, og dette skyldes nok han havde os til at lære af. Men jeg syntes ikke der var så meget spontansang i det, men hvad jeg kan mindes fra min praktik var der også en del mere spontansang ved pigerne end drengene. Men det skyldes måske at drengene er blevet tysset på når de har prøvet at synge men hvor det blev opfattet som skrig og råb.

Evaluering af forløbet: Spontansang.

Efter at have læst om spontansang og have arbejdet med det har jeg nu lært hvilken betydning spontansang kan have for børnene. Dog syntes jeg ikke der var så meget spontansang i det som der kunne have været, da forløbet gik ud på at børnene skulle lære nogle sange som derefter skulle indspilles, men lidt spontansang kom der indimellem.

Ser man på CKF’erne:

a) Leg, kultur, æstetik og kunst.

b) Musik, drama og teater i pædagogisk perspektiv.

c) Brug og betydning af forskellige udtryksformer, individuelt, socialt, kulturelt og samfundsmæssigt.

d) Udtryksformernes sanselige, følelsesmæssige, kropslige og intellektuelle aspekter.

e) Brug og betydning af fagets materialer, instrumenter og teknikker.

Jeg syntes alle 5 punkter kom til udtryk i hele forløbet. Leg kom til udtryk i form af at der var lege til nogle af sangene, f. eks til sangen den lille undulat skulle børnene lave fagter. Som der står i Kaare W. Nielsens artikel ”Der er forskel på de sange, der bliver brugt, når barnet kropsligt er stille – sidder, ligger, står – i kontrast til sange, hvor bevægelse og sang er to sider af samme sag.” Dette er rigtig godt beskrevet for det betyder utrolig meget for sådan en sang om der er fagter med eller ej, hvor hvis man bruger fagterne lever børnene sig meget mere ind i sangen. Musik blev i den grad også brugt da hele forløbet handlede om at børnene skulle syng og indspille forskellige sange, men jeg vil også sige der var noget drama med idet børnene til nogle af sangene skulle gå ind i forskellige rolle og lave fagter i sangene. Udtryksformere brugte vi også, bl.a. til sangen ”3 små kinesere” hvor børnene skulle synge den med bogstaverne A, Y, O og. Det krævede koncentration for børnene da sangen pludselig bliver sværere at synge, men til sidst var det intet problem for dem. De følelsesmæssige aspekter oplevede børnene også, f. eks i sangen ”Tju bang chokolademand” hvor vi startede med at synge den helt normalt, så sang vi den hvor vi startede lige så stille men endte ud med at råbe. Derudover bruge vi tegninger til at vise dem bogstaver A, Y, O og I og vi havde også instrumenter med i nogle af sangene, så jeg kan dermed konkludere at de 5 ckf’er er opfyldt.

Hvordan kan man som pædagog stimulere børn til at spontansynge?

Jeg syntes det er vigtigt at man som pædagog viser børnene at det er helt ok at synge det der falder en ind. Så man skal som pædagog, så vidt muligt, blot synge hvis man får lyst. Derudover er det også vigtigt at synge med børnene hvad enten, det er sange de kender eller sange man selv digter. F.eks. hvis man er på tur i skoven og går med en gruppe børn så kan man starter med at digte en sang om en af de ting man ser i skoven. Efter at have sunget lidt kan man spørger børnene om der ikke er en af dem der vil fortsætte på sangen. På den måde lærer de at det kan være sjovt at digte sange om nye ting.

Jeg tror ikke man kan stimulere alle børn til at spontansynge, men jeg tror helt sikkert at man ved at synge ofte med børnene vil kunne stimulere nogle til at spontansynge. Jeg mener også det er vigtigt at man generelt lærer og opdrager børn til at synge sange, for så snart de kommer videre til skolen og videre igen vil de støde på det at synge. Så jo mere man gør sang til hver dag jo mere spontansang tror jeg der opstår blandt børnene.