Data:

                      Albummet hedder Supertanker og er udgivet i maj 1980.

                      Bandet hedder Kliché og består af:

                      Lars H.U.G. – vokal og guitar

                      Johannes Voss – bas og backingvokal

                      Jens Valo – keyboards

                      Anders Brill – trommer

 

                      Kliché opstod i 1977. Supertanker var gruppens debutalbum.

 

Jeg har valgt at kigge på sangen ”Havets Blå”:

 

Lyd:

                      Lars H.U.G. synger vokal, Johannes Voss synger backingvokal.

                      For det meste synger de sammen, men nogle steder går Lars H.U.G. højere op.

                      Her bliver det tostemmigt.

                      Når de synger lyder det lidt som om de råber. Det lyder lidt utydeligt – man skal høre

                      den nogle gange før man forstår hvad de synger.

                      Indimellem er der nogle lydeffekter spillet på keyboard, der får én til at tænke på en

                      supertanker.

 

Rytmik:

                      Nummeret bliver spillet i 4/4-rytme.

                      Trommen holder takten.

 

Melodik:

Nummeret er meget instrumentalt. Der er lidt tekst. Her improviseres fra Lars H.U.G.´s side med at gå højere op nogle steder – giver klang.

 

Tekst:

                      Teksten er forståelig. Indimellem er der lydeffekter, som får én til at tænke på en

                      supertanker, som der bliver sunget om i sangen.

Harmonik:

                      Der få akkorder (ca. 4?).

                      Let trommerytme, der holder takten.

 

Form:

A-    forspil, bygger op til B

B-    akkorder

C-    sang

D-    spiller toner

D-

E-     lydeffekt supertanker

                      B-

                      C-

                      D-

                      B-

                      4XC-

                      D-

                      E-

A-    som forspil

A+D kører sammen

 

Stil:

                      80’er-musik.

                      Kliché har David Bowie som forbillede. Den måde at synge sammen på minder om

                      Beach Boys.

                      Minimalistisk – meget lidt tekst. Let melodi – få akkorder.

 

Funktion:

                      Provokation. Den musik der havde været før denne plade udkom var meget politisk.

                      Supertanker skulle derimod være rent og nøgent.

                      Man var/er usikker på om de mente deres politisk ukorrekthed alvorligt eller om der                      var tale om en ironisk kritik af den vestlige civilisations teknologiske fremmarch i det                       20. århundrede (de synger fx om navigation).

 

Karakter:

                      Som om sangerne råber til os.

 

Teknik:

                      Studieoptagelse.

 

Vurdering:

                      Første gang jeg hørte musikken syntes jeg det var noget forfærdelig noget, men da jeg                       havde hørt det nogle gange kunne jeg alligevel ikke lade være med at synge med på                       det.

Hvis det ikke var fordi jeg havde læst om det, havde jeg ikke opfattet at det skulle være en provokation, så ved ikke helt om målet er nået.