Kazoo
(Freddy Fræk Fløjte):
En kazoo giver lyde, når man snakker i den og spiller
melodier, når man synger i den. Membranen, omformer stemmen med sine
svingninger, så den lyder anderledes end ens egen stemme.
Velegnet fordi:
- Det er et prisbilligt instrument, så alle
deltagere kan få sin egen kazoo og kan spille med.
- Det stiller minimale motoriske krav til . Hvis man
synge - kan man spille kazoo eller rettere hvis man kan lave lyd med stemmen
kan man lave lyd på kazooen.
Velegnet til:
- Melodispil: I sammenspil kan den bruges som
"saxofon erstatning" til at spille melodi eller til at lave instrumental
spil i forbindelse med for-, mellem- og efterspil.
- Improvisation: I sammenspil og til kor kan kazooen
bruges til at improvisere på. Som med stemmen kan man lave glissando(glide
toner) og blå blues toner - altså toner der ligger mellem de halve toner man
eksempelvis kan spille på klaveret. Improvisations forøvelser kan være
ekkoøvelser. Eks. Hver deltager spiller en takt som alle gentager.
- Flerstemmigt: Kan man synge flerstemmigt kan man
også "spille" flerstemmigt på kazooen
Også velegnet til:
- At kamouflere stemmen således og at de generte tør
"synge" med. Kazooen kræver lidt mere luft, lidt mere støtte og lidt mere
bestemt ansats, før den giver lyd så brummere får støtte i arbejdet med at
komme til at bruge stemmen rigtigt og øve sig i at synge rent. Drenge
kan få succes med sangstemmen ved "spil" på kazoo. Det lyder kraftigere og
minder om stemmen når den er gået i overgang og som sådan afhjælper det før
pubertets stemme problemer hvor drenge af og til kan føle at deres stemmer
er lidt for lyse.
Endvidere velegnet til:
- dramatiske øvelser. Eks: Melodisk understregning
af bevægelser i krop og sind. Spil sur, vred, glad....
- forberedelse til fløjtespil. På kazoo bruges
stavelsen dy. De enkelte toner sættes an ved at have tungen bag tænderne
dettes kan overføres til spil med ansats på eks blokfløjte.